WHEEL TROLLEY

Den smarte runde trolley med det særlige design, der er nøje udtænkt for at optimere arbejdet på dæk- og autoværksteder.

Wheel Trolleyen er beregnet til enten 8 dæk eller 4 komplette hjul og har en bæreevne på 120 kg. Af uundværlige egenskaber på værkstedet kan vi nævne:

  • Opbevaring af hjul under mekanisk arbejde.
  • Transport af hjul fra autolift til dækmaskine - eller til dækreol.
  • Opmagasinering af kundehjul ved skift fra sommer- til vinterdæk eller omvendt.

Wheel Trolleyen er kompatibel med flere forskellige typer af løftere, som kan bruges til at hæve Wheel Trolleyen op og sikre en ergonomisk arbejdshøjde.

Wheel Trolley® leveres til værkstedsbrug i både 1 stk. (One-by-one) og 6 stk. kasser (Six pack).

 

DETALJER & EGENSKABER

  • Til 8 dæk eller 4 hjul
  • Bæreevne på op til 120 kg
  • Kompatibel med flere forskellige typer af ergonomiske løftere
  • Højde: 110 mm, diameter: 630 mm

KLIK HER! for at åbne vores komplette katalog med Wheel Trolleys!


wheeltrolley_lift_1.jpg
wheeltrolley_lift_2.jpg
wheeltrolley_lift_3.jpg
wheeltrolley_lift_4.jpg
wheeltrolley_lift_5.jpg

Under mekanisk arbejde

Wheel Trolleys er geniale at bruge i forbindelse med afmontering af hjulene forud for mekanisk arbejde på en personbil.

Hjulene placeres et efter et på Wheel Trolleyen. Trolley og hjul følger med rundt om bilen, indtil det sidste hjul er afmonteret.  

Når alle 4 hjul er afmonteret, kan trolley med hjul skubbes til side, hvorved de ikke står i vejen, mens arbejdet på bilen udføres.

På den måde undgår man at have løse hjul liggende op ad og under liften, mens man arbejder på en bil. Det øger sikkerheden for mekanikeren og mindsker risikoen for, at man kommer til at klemme hjulene under liften ved op- og nedsænkning.

Skal hjulene videre til dækskiftemaskine og afbalancering, kan Wheel Trolley'en fungere som transport-enhed dertil. Se nedenstående billedserie.


wheeltrolley_tyrechanger_1.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_2.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_3.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_4.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_5.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_6.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_7.jpg
wheeltrolley_tyrechanger_8.jpg

Ved dækmaskinen

De afmonterede hjul kan på Wheel Trolley'en nemt og ubesværet trilles hen til en dækservicemaskine.

For at få hjulene placeret i en god ergonomisk højde, kan man anvende en Wheel Trolley lift, som kan hæve trolley og hjul. Se forløbet på billederne i slideren.

Lige så frit som der trækkes et hjul over på eksempelvis dækfritrykkeren for håndtering, kan trolley og hjul hæves op til passende arbejdshøjde.

På den måde bliver Wheel Trolley'en sammen med Trolley liften en håndsrækning til at spare skuldre og ryg for tunge løft.

Fra dækfritrykkeren kan hjulene ekspederes videre over i dækskiftemaskine, hjuloppumper og afbalanceringsmaskine. Alt sammen i ergonomisk arbejdshøjde.